Prinsens Livregiment og dets rødder

Seneste forsvarsforlig blev skæbnesvanger for Prinsens Livregiment, der nu også måtte slutte sig til de mange ned- og sammenlægninger af regimenter. Det lykkedes ikke at bevare regimentet til dets 350 års stiftelsesdag den 30. november 2007, som ville have været en udmærket anledning til at genopfriske regimentets historie, som den fremgår af det historiske skrift, 3. Regiment udsendte i anledning af 300 års dagen den 30. November 1957.

Dengang blev skriftet udleveret til alle tjenstgørende ved regimentet og formentlig læst af mange af dem og deres familie og bekendte.

Skriftet er på 64 sider og findes i Prinsens Livregiments Mindelokaler på Viborg kaserne.

Jeg vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at der ved regimentets sammenlægning med Jyske Dragonregiment blev udgivet en mindebog med masser af gode beretninger om oplevelser, som soldater ved vort regiment har haft under deres indkaldelse og tjenestetid. Bogen er på 287 sider med masser af illustrationer og kan købes ved henvendelse til major Erik Jensen, Sct. Ibsgade 59A, 8800 Viborg, tlf.: 86 61 11 63.

Hvad jeg her af pladsmæssige grunde kan bringe, vil være en meget kortfattet version på et par sider, og jeg vil koncentrere mig om det 3. Regiment, der blev oprettedes med Hærloven af 25. Juli 1880 og som 1. November 1951 fik overdraget 6. Bataljons fane og historie. (Som de fleste af os ved, er vort regiments historie hovedsageligt den tidligere 6. Bataljons, man kan sige, at 6. Bataljon blev til 3. Regiment den 1. November 1951, og det hidtidige 3. Regiment blev nedlagt).

 

Som det vil ses af efterfølgende har regimentet i de 71 år fra 25. Juli 1880 til 1. november 1951 gennemgået mange forandringer og har blandt andet også været i regulær ildkamp med den tyske besættelsesmagt.

Generelt set har der imidlertid været tale om en fredsperiode, som blev præget af forsvarsnedskæringer og manglende politisk vilje til at modernisere den militære udrustning.

Efter vor indtræden i NATO skete der dog en forbedring i så henseende.

Når jeg har valgt at gengive disse 71 år af regimentets historie, er det fordi dette intermezzo ikke er så kendt og omtalt som 6. Bataljons historie, blandt andet fordi der kun i 1943 har været tale om indsats i kamphandlinger. Regimentets hjemmeside har i sine historiske årstal alene 1880 nævnt, at 6. Bataljon indgår som en del af 9. Regiment – og ikke, at det 3. Regiment, jeg omtaler her, blev oprettet dette år

Dette 3. Regiments historie giver også forklaring på, hvorfor den nu nedlagte Københavns afdeling af soldaterforeningen var Prinsens Livregiment Soldaterforenings ældste, i 1918 var 3. Regiment i København.

At der tidligere er sket meget, der ligner den seneste omorganisering af hæren, kan måske også tjene som en trøst for dem, der absolut ikke er tilfredse med, at vi flytter til en ny garnison.

Regimentets historie kan deles i tre perioder, hvoraf de to første overgriber hinanden: 1657-1951 (6. Bataljon), 1880 -1951 (3. Regiment), 1951 – 1961 (3. Regiment) og 1961 – indtil 2005 (Prinsens Livregiment).

3. Regiment

1880-1951
3. regiment oprettes ved Hærloven af 25. juli 1880 og kommer til at bestå af 2., 13., 23. og 33. bataljon.
De tre førstnævnte med garnison i København, 33. bataljon i Ringsted.
Regimentet indgår i 2. sjællandske brigade.

I henhold til lov om hærens ordning af 30. september 1909 udgår 33. bataljon af regimentet for sammen med 34. bataljon at danne 12. regiment.

3. regiment bliver ved samme lejlighed underlagt 2. division, der igen indgår i 1. generalkommando, hvis ansvarsområde lå øst for Storebælt.

Med denne hærlov står hæren i 1914, da 1. verdenskrig udbryder og nødvendiggør en omtrent fuldstændig mobilisering af hæren, der som en sikringsstyrke skal kunne værne vor neutralitet.

3. regiment indgår i sikringsstyrken på Sjælland, og sikringsperioden danner grundlaget for en god uddannelse af befalingsmand og menige, reservens befalingsmand får således lejlighed til at føre og sætte sig ind i alle tjenestegrene.

Ved krigens afslutning står en trænet sikringsstyrke på 180.000 mand til rådighed.

Som følge af verdenskrigens udfald bliver Sønderjylland på grundlag af en folkeafstemning genforenet med moderlandet.

Den 10. juli 1920 rider Kong Christian X over grænsen, og næste dag er kongen midtpunktet ved festen på Dybbøl banker, hvor man mindes kampene i 1864.

Efter 1. verdenskrig begynder en systematisk forringelse af hæren, der ender med selvopgivelsen den 9. april 1940.

Den 1. november 1923 bliver 3. regiment ifølge lov om hærens ordning af 7. august 1922 reserveregiment med reservebataljonerne: 13., 23. og 27.

13. og 23. bataljon får garnison i Viborg, 27. i Odense. 2. bataljon indgår som liniebataljon i 7. regiment med garnison i Tønder, og 27. bataljon tilgår fra 7. regiment.

Den 1. november 1932 bliver regimentet i henhold til hærloven af 23. marts 1932 igen linieregiment og kommer til at bestå af 6., 9. og 20. bataljon, 23. forstærkningsbataljon og et skytskompagni. 6. og 20. bataljon tilgår fra 9. regiment, der nedlægges.

 3. regiment med alle dets bataljoner får garnison i Viborg.

Ved 2. verdenskrigs udbrud i 1939 er Danmarks udenrigspolitik for første gang i landets historie tilrettelagt således, at landet over for et angreb ikke vil yde modstand, men kapitulere og tage en besættelses vilkår.

Hæren er derfor ikke sat på krigsfod, og da tyskerne overfalder Danmark den 9. april 1940, ligger kun svage styrker inde.

Af 3. regiment ligger 6. bataljon i Viborg med en rekrutstyrke på 674 mand formeret i 5 kompagnier og en forbindelsesdeling.

 9. bataljon ligger  i Vendsyssel med mandskab til fortsat uddannelse, formeret i 4 kompagnier og en forbindelsesdeling.

Regimentet og dets bataljoner bliver alarmeret om morgenen ved femtiden, ammunition udleveret og magasiner opladt.

Mandskabet viser en udmærket holdning og er præget af vilje til at gøre deres pligt.

Kl. 0800 får regimentet imidlertid regeringens ordre om, at der ikke må gøres modstand mod de tyske tropper.  En ordre, der medfører harme og bitterhed hos såvel befalingsmand som mandskab.

Under den følgende besættelse fører hæren en skyggetilværelse med meget små styrker under våben.  Uddannelsen af 3. regiments bataljoner bliver forlagt til Randers, men administrationen forbliver i Viborg.

6. bataljon har fra april 1940 til november 1942 en styrke på et kompagnis størrelse til uddannelse.

2. april 1942 indkalder 20. bataljon rekrutter til 5. kompagni, og 2. november samme år indkalder 6. Bataljon rekrutter til 2. kompagni.

11. november 1942 bliver den jyske halvø, på tysk ordre, rømmet af alle danske tropper.

Tyskerne frygter en engelsk invasion.

3. regiment bliver forlagt til Nyborg og indkvarteret på kurhotellet »Nyborg Strand« og det nærliggende vandrehjem.

I løbet af sommeren 1943 stiger antallet af sabotagehandlinger stærkt, og det danske folks forbitrelse mod tyskerne giver sig udslag i strejker og arbejdsnedlæggelser.

På grund af de krav, tyskerne stiller regeringen, er situationen meget spændt i august.

Den 28. august bliver al orlov inddraget og lønning for september udbetalt.

Alle føler, at alvorlige begivenheder forestår.

I Nyborg ligger regimentsstaben og to kompagnier af 6. bataljon på »Nyborg Strand« og 20. bataljons 3. kompagni på vandrehjemmet.

Den 29. august kl. ca. 0420 bliver alle vækket ved skydning og eksplosioner af håndgranater.

Overfaldet er ikke ventet, men forudset, og det bliver mødt med øjeblikkelig handling.

Hvor mandskabet end er, på vagten eller på sovestuerne, griber de deres våben og kæmper tappert og dygtigt.  Trods overmagten og de dårlige forsvarsbetingelser bevarer alle fatningen under hele kampen.

Rekrut nr. 369 ved 20. bataljons 3. kompagni skriver om kampen ved vandrehjemmet: » - - - Alle lå i dyb søvn, og et vældigt brag lød, og alle vinduerne var som blæst ud. jeg for op af kanen i en vis fart - udenfor hørtes tyske kommandoord. - Een ting var klart, og det var, at alt skulle foregå i dækning, for kuglerne hvinede ind ad vinduerne, og håndbombernes sprængning sang stadig, og næseborene blev fyldt med lugten af krudt. - Ude på gangen stod kornet Hønnerup og gav sine stille og rolige befalinger til dem, der var i vildrede. - Så gik jeg i stilling i vinduet og skød efter hver ildflamme, jeg så. - Det bedste var den ro, der hvilede over mine kammerater, der også var i stilling. - Av, for Søren, nu havde jeg ikke mere at putte i bøssen.  Hurtigt var jeg inde i stuen og fik fat i noget ammunition, og så hørte jeg en dejlig lyd, vores rekylgevær var kommet i stilling.  På vejen tilbage spurgte kornet Hønnerup: »Nå, hvordan synes du om det, 69?« - »Den er lidt varm, men bare vi kunne se noget, så skulle det nok gå.

Atter lå jeg i vinduet og skød, og nu så jeg et automatisk våben brænde løs ligefor.  Jeg lagde mig ned og skød igen.  Hans kugler slog i muren, men ramte ikke.  Men nu havde jeg fået sigtet.  Og med tænderne bidt sammen tog jeg roligt sigte, - først det bløde aftræk og så: »Bang!« - et lille glimt i mørket, og så blev der ikke skudt mere fra den kant«.

Fra kampen ved »Nyborg Strand«, der former sig som ved vandrehjemmet, fortæller flere beretninger samstemmende om kornet K. B. Madsen, 6. bataljon:

Han sover på samlingsstuen og bliver vækket af en håndgranat, der kastedes derind.

Flere af de tyskere, der forsøger at forcere vinduerne efter detonationen, bliver hængende i disse, ramt af skud fra kornettens maskinpistol.  Under den videre kamp tager han kommandoen over de nærmest værende, befaler stillingsindtagelser og henter ammunition.  Senere falder han, dræbt af en håndgranat.

Kampen bliver kort.

Da det efter ca. 1/2 times forløb bliver klart, at man står over for et regulært tysk angreb, må den lille styrke i overensstemmelse med den ovenfra givne instruks kapitulere. 3. regiment har 3 dræbte og 7 sårede; tyskerne ca. 25 dræbte og 17 sårede.

Dette er - på baggrund af hele krigen - en lille træfning, men en træfning, der vidner om de samme gode soldateregenskaber, der blev lagt for dagen foran Fredericia, ved Isted og i Dybbøl skanser.

Mandskabet bliver hjemsendt, officerer og officianter interneret for senere ligeledes at blive hjemsendt.

Den danske hær er opløst.

En ny hær, den underjordiske, opstår. Modstandsbevægelsen bliver til sidst så stærk og velorganiseret, at dens kamp har betydning også for de allieredes krigsoperationer i Vesteuropa.

Til minde om de befalingsmænd og menige, der den 29. august 1943 og under modstandskampen satte livet til for Danmark, har regimentet i det Nordøstlige hjørne af alarmpladsen på Viborg kaserne sat en mindesten.

 

3. Regiment vender tilbage til Viborg efter den tyske besættelse

 

Billedet viser velkomst-paraden på Nytorv den 5. juni 1945.  Borgmester Egon Lauritzen byder regimentet velkommen tilbage til Viborg, efter at regimentskommandøren, oberstløjtnant Thiede har afleveret regimentet, hvis hovedstyrke består af 6. bataljon under kommando af oberstløjtnant Ulrich.

 

Efter Tysklands kapitulation og Danmarks befrielse genoprettes hæren.

3. regiment deltager i de bevogtningsopgaver, der i de nærmest følgende år tilfalder den.  Endvidere forretter dets bataljoner til august 1957 tjeneste uden for garnisonen således:

6. Bataljon:

Oktober 1947-april 1948 Den danske Brigade i Tyskland (Jever)

April 1949-august 1949 Bornholm

Oktober 1950-april 1951 Det danske Kommando i Tyskland (Itzehoe)

9. Bataljon:

April 1948-september 1948 Bornholm

20. Bataljon:

April 1947--oktober 1947 Bornholm

Oktober 1948-april 1949 Den danske Brigade i Tyskland (Aurich)

April 1950-september 1950 Skibsby, Aalborg, Nymindegab, Oksbøl og København

I Bataljon:

August 1955 – februar 1956: Det Danske Kommando i Tyskland

II Bataljon:

Oktober 1954 – februar 1955: Det Danske Kommando i Tyskland

Februar 1957 – august 1957: Det Danske Kommando i Tyskland

III Bataljon:

April 1953 – april 1954: Det Danske Kommando i Tyskland

Den 4. april 1949 bliver atlantpagten undertegnet i Washington.

Blandt de 12 underskrivere er Danmark.

Danmark bliver således medlem af et forsvarsfællesskab, hvorved vort forsvar, i samarbejde med allierede, får mulighed for at kunne løse sin opgave tilfredsstillende, og hæren går en krævende opbygning i møde.

I efteråret 1951 bliver officiantgruppen ophævet og dens tidligere medlemmer bliver udnævnt til officerer af specialgruppen, overfenrikker og fenrikker.

Den 1. november 1951 ophæves ved kundgørelse for hæren B 45 - 1951 fodfolkets nummererede bataljoner, som i 1842 var blevet oprettet af regimenterne fra Frederik VI's hær og som fra 1842 havde båret det danske fodfolks traditioner, og indenfor hvis rammer langt den største del af Danmarks værnepligtige ungdom har øvet deres soldatergerning i fred som i krig.

I de to slesvigske krige, 1848-50 og i 1864, har disse nummererede bataljoners faner vajet over danske mænds sejre og nederlag i deres kamp for dansk ret.

De faner, som bataljonerne må aflevere i 1951, har vel ikke den samme dug, men stængerne og spyddene er de samme, som har fulgt de nummererede bataljoner på de sønderjyske og nørrejyske valpladser.  Mange af de bedrifter, som knytter sig til disse nummererede bataljoners indsats, bliver ikke alene bevaret i dansk historie, men står også som lysende og lærerige eksempler i fremmede lærebøger.

Ved kundgørelse for hæren B 45 - 1951 forsvinder disse gamle historiske, nummererede bataljoner, og for de ældste afdelingers vedkommende bestemmes det, at deres »fane, historie, afdelingsmærke m. v. overgår til« forskellige regimenter eller lokalforsvarsbataljoner.

Ved denne bestemmelse befales således 3. regiment til at overtage den ophævede 6. bataljons fane, historie, afdelingsmærke m. v.

Regimentets to andre bataljoner, 9. bataljon og 20. bataljon, som har hørt til regimentet siden 1932, ophæves ligeledes.

De har i krigen 1864 sammen udgjort 8. brigade og under kampen på Dybbøl den 18. april 1864 skabt sig verdenshistorisk anerkendelse i 8. brigades berømte modangreb.

9. bataljon afleverer sin fane, historie m. v. til det nyoprettede 10. regiment, medens 20. bataljons fane forbliver ved 3. regiment som knyttet til en af dets lokalforsvarsbataljoner.

Samtlige ophævede bataljoners personel forbliver i nummer ved 3. regiment.

Chefer og kommandører 

1880-1883   C. W. Frost
1883-1885   A. S. Nickolin  
1885-1890   L. I. Olsen  
1890-1893   N. P. Jensen  
1893-1895   G. C. C. Zachariae  
1895-1901   C. Søltoft ,  
1901-1905   C. A. Scbroll  

1905           J. V. C. Gørtz

1905-1906   E. C. Rasmussen  
1906-1909   B. P. Berthelsen  
1909-1915   P. C. Auning-Petersen  
1915-1917   L. Nielsen  
1917-1921   I. V. Teisen  

1921-1922   E. Rønning  
1922-1923   A. N. Ramsing  
1923-1924   L.W. Otterstrøm
1925-1927   I. Carstensen
1927-1931   V. Rothe  
1931-1932   0. H. Permin  
1932-1938   V. 0. Harrel  
1938-1945   E. C. Wøhlk  
1945-1948   S. E. Johnstad-Møller

1948-1950   P. A. Mathiassen  
1950-1951   T. K. Thygesen
1951- 1959    P. E. C. Bosse

1959-1969  J.M.J.Lyng

1969- 1976  R. S. Andersen

1976- 1981  H. Cordsen

1981- 1986  H. Sørensen

1986- 1990  N. C. Eigtved

1990- 1995  O. L. Jørgensen

19995  E. Johansson

1995- 2005  J. C. Lund

Garnisoner

1880-1923        København (2., 13. og 23. bataljon) Ringsted (33. bataljon til 1909)

1923-1932      Viborg (13.; 23. og 27. bataljon) Odense (27. bataljon)

1932-2001      Viborg

2001 – 2005   Skive

3. Regiment

1951 - 1957

I tiden fra 1947 til 1957 forretter regimentets stabskompagni og dets bataljoner efter endt rekrutuddannelse i Danmark, som nævnt ovenfor, ofte tjeneste ved Den Danske Brigade/Det danske Kommando i  Tyskland med garnison i Jever/Itzehoe samt på Bornholm:

Regimentet fik ved de fremragende uddannelsesmuligheder, der blev dets enheder til del på de tyske øvelsesterræner ved Itzehoe, Sennelager ved Paderborn og Putlos og ved øvelser med allierede tropper en fortrinligt skolet mobiliseringsstyrke, h vorimod man ved udstationering på Bornholm var henvist til et mindre øvelsesområde i forbindelse med Almegårdslejren nord for Rønne.

I april 1954 bliver tjenestetidsundervisningen indført ved 3. regiment.

Den omfatter i 1957 i rekruttiden (de fire første måneder) 40 timer og i menigtiden 4 timer ugentlig, når tjenesten tillader det.

I rekruttiden undervises der i medborgerkundskab, udenrigspolitisk orientering samt elementærfagene dansk og regning.  I menigtiden undervises i medborgerkundskab og udenrigspolitisk orientering samt valgfrie erhvervsbetonede fag.

3. regiment overtager den 1. november 1951 ifølge kundgørelse for hæren B. 45195 i 6. bataljons fornemme historie og traditioner.

Indlægget om 3. Regiment afsluttes i skriftet fra 1957 således:

Regimentet vil i trofast Ærbødighed mod de mænd, som med deres livs indsats skabte 6. bataljons historie, yde dem sin fulde hyldest i håbet om, at 3. regiment må blive en værdig bestyrer af bataljonens traditioner.

Over fortiden, som den skabtes for 3. regiment af de mange bataljoner, der har været indordnet under dets kommando, 2., 13., 23., 27. og 33., 6., 9. og 20. bataljon, vil regimentet sætte sin lid til fremtiden under det valgsprog, som det overtog sammen med 6. bataljons fane og historie:

GLORIA FINIS

I 2007 kan Prinsens Livregiment fejre sin 350 års stiftelsesdag

Prinsens Livregiment eksisterer ikke mere i 2005 blev vi sammenlagt med Jyske Dragonregiment. Viborg kaserne har siden 2001 været anvendt til andre forrmål, og selv om kommunens velvilje har åbnet plads for Prinsens Livregiments Mindelokaler i kælderen under den gamle administrationsbygning på kasernen og stillet et samlingslokale til rådighed blandt andet for soldaterforeningens Viborg afdeling, er det tydeligt, at medlemstallet i soldaterforeningen falder år og ingen ny tilgang kan forventes af unge soldater.

Musikkorpset bærer stadigvæk prinsens  livregiments mærke, H-Rex og navnet Prinsens Musikkorps, og deltager gerne i soldaterforeningens arrangementer på regimentete mindedage.

En historisk beskrivelse af Prinsens Livregiment 1657 - 2005

Hvis du kære ven og soldaterkammerat skulle få lyst til at vide mere om vort gamle regiment, kan jeg varmt anbefale den nyligt udkomne bog GLORIA FINIS. Nævnt i begyndelsen af denne tekst, hvori alt om regimentet og dets underlagte enheder gennem tiderne er omtalt.

Bogen kan købes ved henvendelse til

Major Erik Jensen, Sct. Ibsgade 59A, 8800 Viborg, tlf.: 86 61 11 63.

Redigeret og rettet den 25. februar 2007

Egon Rønning

 

Prinsens Livregiments Soldaterforening - post@plrs.dk