Startside
Sidste nyt
Aktiviteter
Prinsens historie
PLR mindelokaler
Tilbud, salgsartikler
Formål
Vedtægter
Ledelse adresser
Artikelarkiv
Indmeldelse
Billedserier

Afdelinger:
Herning
Aarhus
Aalborg
Viborg
Hundredmands-
foreningen
 

Sidste nyt fra Herning afdelingen

Herning deltog med fane i hyldestkoncert i Viborg

I anledningen af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen 80 års fødselsdag, blev der holdt en fest i Viborg Tinghal, og Prinsens Livregiments Soldaterforenings Lokalafdelinger var inviteret med fanen.


Fanebærerne fra Herning afdelingen.

Vi stod i alt 8 med 4 faner, fra Viborg, Århus, Ålborg, Herning klar udenfor, sammen med Vicelandsformand Peder Korshøj, for at byde velkommen, når Prinsgemalen ankom. Prinsgemalen hilste på fanerne, så glad, veloplagt og smilende ud. Nu fulgte flere generaler, oberster, Oberst Jens Christian Lund, som også hilste, og flere jagtkammerater til Prinsen. Da alle VIP'erne var kommet ind i varmen, var det vores tur, det var faktisk blevet ret koldt. Vi pakkede fanerne og gik over til kasernen, hvor vi blev beværtet med stjerneskud og en øl, i spillelokalet. Bent fra Viborg var vært.

Kl. 1930 var det tid til igen at gå i Hallen, for at stå klar, når Prinsgemalen kom. Der var lagt et spændende og varieret program for aftenen, så vi glædede os også, hilste på dem fra lokalområderne vi kendte, alle fik velkomstdrink, i glas med Prinsgemalens krone og navnetræk på, det måtte vi få med hjem, som en souvenir. Nu kom Prinsgemalen med følge, vi hilste med fanerne, Prinsgemalen hilste igen, og blev fulgt på plads i en fin rød stol. Oberst Lund bød velkommen, og fortalte at han var glad for at have så god en chef, for ALLE vidste vel HVEM der var CHEFEN. Vi kunne høre at han var glad og stolt over at Prinsgemalen var hans chef, og over det store arbejde Prinsgemalen lagde i PLS. Han fortalte om gaven til Prinsgemalen, et billede af Prinsgemalen malet af Vilmantas Marcinkevicius, som har malet flere medlemmer af kongehuset, og fortalte at det ville blive udstillet flere steder i landet. Det er skænket af Viborg, Holstebro, Skive Kommuner, PLS, m.fl.

Bagefter spillede Prinsens Musikkorps bragende god musik, en del marcher, efter Oberst Lund ønske, det lød som altid godt. Vi hørte opera sunget af Susanne Elmark en dygtig sangerinde, der i dagens anledning havde fået FRI for at kunne synge til Prinsens fødselsdag.

Så oprandt det, vi alle havde ventet på, Prinsgemalen ville recitere nogle af sine digte. Det skete på fransk, som ikke mange forstår, men blev gjort tydeligt, indlevende og med betoning, så man følte, at man fangede meningen. FLOT! Digtene blev levende oversat af Susanne Elmark, så vi fik alle finurlighederne med fra digtene. Det så ud, som om Prinsgemalen nød, at give os denne oplevelse. TAK FOR DEN. Der var forskellig optræden, en fransk kvartet sang med ægte fransk accent. Tango danset med indlevelse af et dygtigt par, der lagde sjæl i dansen.

Ca. kl. 2130 forlod Prinsgemalen salen med hilsen af fanerne igen. Der var pause og vi kunne slappe af, få lidt til halsen, det var varmt, vi fandt alle 8 en luksus stol og lod os underholde. Kl. 2230 afsluttede Oberst Lund med en humoristisk tale, det var godt at se, at han var frisk, det var en lang aften, en meget alsidig mand. Vi pakkede fanerne sammen, brød op, sagde godnat, god tur hjem, TAK for i aften.

Herfra vil vi ønske alle en glædelig jul og et godt nyt år.

Med venlig hilsen

De to med Fanen fra Herning

Bowling
En flok mennesker med humor pakket i baglommen og spillelysten i forlommen var var torsdag d. 25 September draget fra hus og hjem for at spille bowling på Fyrrevej i Herning.

Forsvarsbrødrene og Prinsens Livregiments i Herning og omegn havde sat hinanden stævne for at kæmpe i al fredsommelighed.

Der blev kæmpet bravt og nogle var rigtig dygtige til at lave Strike m.v. - andre havde det som undertegnede. der havde en dag hvor det var nemmere at ramme alt muligt andet end lige keglerne - men som man siger bedre held næste gang.  (Måske skulde man øve sig) Efter kampen var det kaffe og blødt brød og så gik snakken hen over bordene - det er fantastisk at mødes og udveksle minder eller hvad nu snakken går om.

Det var en rigtig hyggelig aften og så at det var lykkedes at samle 28 personer, det er jeg både imponeret over og taknemmelig for. Dejligt at så mange møder op når vi kalder.

Resultaterne kommer her:

Prinsens Livregiments Soldaterforening stillede med 12 spillere, de væltede i alt 1377 kegler.

Det giver et gennemsnit på 114 kegler pr. spiller.

Forsvarsbrødrene stillede med 13 spillere, de væltede 1421 kegler.
Det giver et gennemsnit på 109 kegler pr. spiller.

Bedst placerede hos Prinsens Livregiments Soldaterforening var:

1 Gunhild Hessellund 186 kegler
2 Erland Maul   153 kegler
3 Preben Troelsen 147 kegler

Bedst placerede hos Forsvarsbrødrene var:

1 Astrid Sigaard   185 kegler
2 Knud Nielsen 150 kegler
3 Jens Ove Toftgaard 135 kegler

Revanche spilles torsdag den 23. april 2015 kl. 1900.

Fra formanden

Kære medlemmer

Tiden går og snart kommer året 2015 !  Det betyder at vi i vores lokale forening skal afholde generalforsamling.

Dette skal ske mandag den 9 februar 2015 – Jeg håber at i allerede nu vil sætte kryds i kalenderen således at vi kan blive mange medlemmer til stede denne aften.  HUSK nu at medbringe koner – kærester m.v. – de er jo traditionen tro blevet en fast del af denne aften.

Vi afholder generalforsamlingen som sædvanlig på C F Kasernen i Herning – H P Hansensvej 100 og starter med spisning efterfulgt af generalforsamling og til sidst kaffe. hvor vi vil forsøge at skaffe underholdning af en eller anden form.

HÅBER AT VI SES TIL GENERALFORSAMLINGEN.

PBV

Jens Henry Jensen

Generalforsamling i Herning

Generalforsamling i Prinsens Livregiments Soldaterforening – Herning afdeling afholdes d. 9-2-2015 kl. 1800

på CF kasernen, H. P. Hansensvej 100, Herning.

Pkt 1.  Valg af dirigent.

Pkt.2.  Formandens beretning

Pkt.3.  Regnskab

Pkt.4.  Indkomne forslag

Pkt.5.  Valg af formand  
           Jens Henry Jensen

           Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
           Henning Andersen
           Kristen Knygberg

Pkt. 6  Valg af suppleanter til bestyrelsen 
           Knud Erik Olsen
           Bruno Andersen

Pkt. 7  Valg af revisor
           Henry Bjerg Pedeersen

Pkt. 8  Valg af revisorsuppleanter
           Ny
           Bent Albrechtsen

Pkt. 9  Valg af medlem til repræsentantskabet
           Magne Fonnesbæk

Pkt. 10 Valg af Fanebærer 
           Kristen Knygberg

Pkt. 11 Eventuelt 

HUSK tilmelding til Preben: 97121198 eller 20456098 eller pit@dlgmail.dk senest den 5 februar 2015 af hensyn til køkkenet.

Her hvor året snart rinder ud vil jeg gerne sende mange ønsker om

EN RIGTIG GLÆDELIG JUL &  GODT NYTÅR !

MANGE HILSNER

Jens


 

Herning
afdelingen

Stiftet 20. juni 1930

Formand:
Jens Henry Jensen (MR)
Vesterallé 29, Hammerum
7400 Herning
Telefon:
21 74 85 51
E-mail:
jenshenry215@gmail.com

 

 

Redaktør:
Preben I  Troelsen
Telefon: 97 12 11 98
E-mail:
pit@dlgmail.dk

Webmaster:
Jens Andersen Jensen
Telefon: 86 61 59 14
E-mail:
post@plrs.dk

 

 

 

 

 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

Prinsens Livregiments Soldaterforening - Stiftet den 20. marts 1918