PRESSEMEDDELELSE:
Gave til og anerkendelse af Hans Kongelige
Højhed Prinsgemalen
Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen fylder
som bekendt rundt i år.
Prinsgemalen har haft stor betydning for
mange i Danmark.
En særlig betydning har Prinsgemalen haft
for Prinsens Livregiment, hvor Prinsen i mange år var Æresregimentschef.
Prinsgemalen er også Ærespræsident for Prinsens Livregiments
Soldaterforening
Prinsgemalen har virkelig påtaget sig disse
roller på en overbevisende måde. Han har været meget seriøs, men også
meget humoristisk på netop den måde, som tiltaler soldaterne..
Personligt har Prinsgemalen betydet meget for undertegnede. Når jeg i
dag som Socialdemokrat med stor glæde bærer mine ordner, er årsagen ikke
mindst min respekt for HKH Prins Henrik.
Alle ved Prinsens Livregiment var vidende om
denne tilknytning til Prinsgemalen. Der var derfor ingen tvivl ved
regimentet. Det var Prinsgemalen, der fik den første skål og den først
hilsen ved officielle begivenheder. Dette uagtet om Hendes Majestæt var
til stede.
For nyligt, da Soldaterforeningsbladet
PRINSENS genopstod, ønskede foreningen, at der på alle forsider af dette
blad, ville være en kraftig markering af vort store respekt for
Prinsgemalen. Det resulterede i, at Prinsgemalen accepterede, at hans
billede altid er placeret øverst til venstre på forsiden. Det er vi
stolte over.
Efter vor opfattelse, er der ingen tvivl,
Prinsgemalen skal have en flot gave som anerkendelse for indsatsen for
Regimentet, for Soldaterforeningen, men bestemt også for det område,
hvor Regimentet har hørt til.
Dette synspunkt er flere væsentlige spillere
enige i. De drejer sig om Viborg Kommune, hvor Regimentet havde garnison
fra 1865 til 2000, Skive Kommune, hvor Regimentet var garnisoneret fra
2000 til 2005, Holstebro Kommune, hvor Regimentet blev slået sammen med
Jydske Dragonregiment i 2005. Også Salling Bank, som oprettede
Garnisonsbanken, mens Regimentet var i Skive vil gerne deltage i
anerkendelsen af Prinsgemalens støtte til området. Helt naturligt er
det, at Prinsens Livregiments Soldaterforening deltager i gaven.
Ligeledes ønsker Galleri NB at deltage. Galleriet har haft mange opgaver
for Kongehuset
Som initiativtager til gaven til
Prinsgemalen, var det op til mig at foreslå, hvad gaven skulle være.
Jeg var ikke i tvivl. Det skulle være et
portræt af Prinsgemalen i uniform og med Prinsens regimentsmærker.
Jeg var heller ikke i tvivl om, hvem
kunstneren skulle være. Det skulle være den litauiske maler Vilmantas ,
der efter min og mange andres mening er en af verdens bedste
portrætmaler. Han har tidligere med succes malet portrætter af medlemmer
af Kongehuset
Den 28. maj 2014 overrækker en deputation
bestående af Borgmestrene i Viborg, Skive og Holstebro, Bankdirektøren i
Salling Bank, Ejeren af Galleri NB, kunstneren Vilmantas og Næstformand
og Formand for Prinsens Livregiments Soldaterforening gaven til
Prinsgemalen.
Fra overrækkelsen:
Til højre for HKH Prinsgemalen ses kunstneren Vilmantas
Markcinkevicius.
Ud over portrættet arrangerer
Soldaterforeningen i samarbejde med Tinghallen, Galleri NB og de øvrige
sponsorer en kulturaften i Tinghallen den 30.oktober med musik, dans,
oplæsning af digte, korsang og maleriudstilling. Prinsens Musikkorps og
en anerkendt operasangerinde vil også deltage.
Her vil Prinsgemalen blive det helt centrale
midtpunkt og gæsterne vil få en oplevelse for livet.
Nærmere om dette arrangement vil tilgå
senere, men reserver allerede nu denne aften. Der vil givet blive fuldt
hus.
Jens Chr. Lund, Oberst, K
Fhv. Chef for Prinsens Livregiment
Landsformand for Prinsens Livregiments Soldaterforeningen
Kontakt: Telefon: 53 63 06 45
Mail: jens.c.lund@gmail.com
Adresse: Karnapgården, Sct. Mogensgade 31 A. 8800Viborg
|