PLS støtte til Bogtrykkermuseet i Viborg
Viborg har et fantastisk interessant
bogtrykmuseum.
Jeg synes, at vi som Garnison bør støtte
dette museum. Derfor har jeg accepteret, at skrive en bog, som Museet
kan trykke.
Bogens arbejdstitel er OBERSTEN,
Fodbolddommeren, Politikeren.
Bogen forventes at være klar den 30. oktober
2014, hvor det første eksemplar udleveres til vor Ærespræsident,
Prinsgemallen.
Bogen vil også være klar til "salg" fra
denne dato.
Salget bliver lidt anderledes ved denne
udgivelse, da det vil foregå på den måde, at køberen melder sig ind i
støtteforening for Museet.
Det vil koste 200,00 kr. pr. år.
Alle medlemmer får derefter et eksemplar.
Hvis I vil være 100 % sikker på at få et
eksemplar af bogen den 30. oktober, vil jeg anbefale, at I melder jer
ind i foreningen, der hedder Vingaards Officin, Bogtrykmuseet Viborg.
Det vil lette arbejdet den 30. oktober, hvis
I melder jer ind i god tid før den 30. oktober.
Hvordan I gør det, kan I læse på hjemmesiden
Vingaards-Officin.dk.
Jeg sender udkastet til bogens forside, så
vort blad bliver det første sted, hvor denne vises.
Jeg tjener ikke en krone på bogen, men jeg
håber, at der er mange, der vil støtte Museet og "købe" bogen.
Hvis det ønskes, vil jeg signere bogen den
30. oktober.
Jens Chr. Lund, Landsformand.
|