100 års jubilæum
Jeg beklager, at min Parkinson forhindrede mig i at deltage i jubilæumsfesten arrangeret af Soldaterforeningen ved Slesvigske.

Jeg fik derfor ikke holdt min "anerkendelses-tale", hvor jeg ville have rost alle medlemmer af Soldaterforeningen for jeres indsats. Talen ville også have omtalt både jeres indsats ved specielle aktiviteter som jubilæumsfesten, men den ville også omtale jeres store daglige indsats for at bevare historien og ånden ved Slesvigske.

Jeg er ked af ikke at kunne rose jer ansigt til ansigt. Det er ikke det samme at levere en skriftlig version af talen.

I ved godt, at min ledelsesstil som tjenstgørende regimentschef indeholdt den direkte personlige kontakt, samt at jeg gerne holdt mine specielle taler.

Historisk set var det meget uheldigt, at I gik glip af talen. Jeg ville jo holde talen i rollen som Danmarks absolut sidste chef for et Infanteriregiment. Jeg afsluttede mine godt 42 år som chef for Chef for Prinsens Livregiment i perioden 1995 - 2005.

Denne chefperiode blev den sidste periode, hvor en oberst var chef for et infanteriregiment og som sådan skulle sikre, at historien og traditionerne ved Infanteriet blev bevaret. Det var en væsentlig opgave, da Infanteriet er den grundlæggende del af alle militære organisationer i Forsvaret. Der er næppe nogen, der betvivler, at Infanteriet (fodtudserne) er den oprindelige tjenestegren.
Som I alle ved blev jeg også den sidste chef for både Slesvigske Fodregiment og Dronningens Livregiment ud over Prinsens Livregiment.

Det skete, da de tre regimenter blev sammenlagt primo 2001 og fik navnet Prinsens Livregiment. Det var en klog beslutning Folketinget og Forsvarets øverste ledelse traf.

Folketinget havde nemlig besluttet, at der øst for Storebælt skulle være to kamptropsregimenter, nemlig Den Kongelige Livgarde og yderligere et kamptropsregiment i Slagelse. Livgarden har det store ansvar for kontakten til vort Kongehus og regimentet og varetager på udmærket vis Gardens traditioner. Det er væsentligt at slå fast, at Livgarden naturligvis ikke er et traditionel Infanteriregiment.

Øst for Storebælt var der et Infanteriregiment, der kunne have blevet INFANTERIETS historiebærende regiment, nemlig Sjællandske Livregiment, som var et af de to ældste regimenter i Danmark.

Der var imidlertid stærke kræfter, der kæmpede for, at kamptropsregimentet i Slagelse skulle være et Panserregiment og derfor skulle bære navnet Garderhusarregimentet - og de sejrede.
Den politiske begrundelse for, at det blev navnet, var argumentet, at det var Garderhusarregimentet, der skulle flytte, og så blev de kompenseret ved at det sammenlagte regiment skulle bære deres navn.

Derfor var det klogt, at der vest for Storebælt blev et Infanteriregiment. Dette regiment blev et meget sammenlagt regiment. Reelt havde alle jysk/fynske infanteriregimenter aktier i det sammenlagte regiment.

Chefen for dette regiment blev efter min opfattelse Prinsgemalen, HKH Prins Henrik. Jeg blev beordret til at være chef, når Prinsgemalen overlod jobbet til hans substitut.

Der var naturligt opgaver, som Prinsgemalen ikke kunne blande sig i. Det blev klart, da man igen i 2005 ville slanke hæren og sammenlægning de to regimenter i Skive og i Holstebro. Jeg fandt det helt åbenlyst, at dette regiment skulle hedde Prinsens Livregiment.

Det var et godt navn med hensyn til tilknytningen til HKH, Prinsgemalen. Det havde Prinsgemalen naturligvis ingen mening om.

Det ville have sikret tilknytningen til traditionerne ved Fodfolket.Der var et Panserregiment i Slagelse.
Rent politisk var argumentet stærkt. Det var Prinsens, der skulle flytte, og det havde man gennemført en praksis for på Sjælland.

Der var nu en ny generation med stærke bånd til Pansertropperne, så navnet blev Jyske Dragonregiment. Logikken var den, at det var navnet på det regiment, der var i Holstebro.
Reelt er alle Infanteriets navne derfor forsvundet.

Et naturligt resultat ville alle andre steder være, at der ikke ville være nogle, der ville kæmpe for de nedlagte regimenter, deres ånd og deres historie.

Her er de militære traditioner imidlertid så stærke, at der nu er store og velorganiserede Soldaterforeninger, officersforeninger, seniorlaug m.v. ved næsten alle Infanteriregimenterne.
Det er imponerende, den indsats I lægger i arbejdet. - eksempelvis ved denne jubilæum.

Jeg tænker på, at hvis samfundet kunne etablere et tilsvarende loyalitet i eksempelvis kontakt til vore nye danskere, ville vi kunne gøre et væsentligt og et billigt arbejde for at hindre Radikaliseringen af de udsatte unge.

Jeg er ked af, at ingen spørger os gamle om løsninger

Jens Chr. Lund
 

Prinsens Livregiments Soldaterforening - Stiftet den 20. marts 1918