|
De militære landshold vil rigtig gerne presses Konkurrence gør udøverne og resultaterne skarpere og bedre. Derfor vil Forsvarets seks militære landshold gerne presses af nye atleter. Nye talenter er mere end velkomne, siger Center For Idræt. Kan du lide skydning, militær 5-kamp, marine 5-kamp, orienteringsløb, sejlsport eller faldskærmsudspring, og er du soldat, ja, så er du velkommen til at byde ind på en plads på et af de seks militære landshold. Det fortæller oberst, tidligere generalmajor, Kurt Mosgaard og leder af konkurrenceelementet ved Center For Idræt kaptajn Mikkel Soelberg. Både vi og landsholdsatleterne vil rigtig gerne have nye talenter, som kan udfordre og presse de etablerede, siger Kurt Mosgaard. Han har gennem mange år været tilknyttet det militære landshold i skydning, både som skytte og som leder. Det er nogle helt unikke oplevelser, man får. Og så får man lov at konkurrere mod de bedste, både her hjemme og internationalt, siger han. Rent organisatorisk hører de seks militære landshold under Center For Idræts konkurrenceelement. Men rekrutteringen til landsholdene finder sted ude på tjenestestederne, på træningsbanerne og hvor ellers, man dyrker sin idrætsinteresse. Mange talenter kan få muligheder Typisk er det sådan, at rekrutteringen til landsholdene sker via de etablerede landsholdsatleter, trænerne eller træningsvejlederne og deres netværk. Men der er jo rigtig mange flere, som dyrker sejlsport, orienteringsløb, faldskærmsudspring eller tilsvarende i fritiden, siger Mikkel Soelberg. Netop dem, vil landsholdene rigtig gerne i kontakt med. For det er ofte blandt dem, at man finder rigtig mange store talenter, som vil kunne presse landsholdene til at blive endnu bedre. I første omgang vil man som ny landsholdskandidat blive udtaget til bruttotruppen, og via træning kan man dernæst avancere og blive udtaget til de landshold, der bliver sendt ud i internationale konkurrencer. Det kræver en masse træning i fritiden, men belønningen i form af oplevelser med at konkurrere mod verdens bedste er enorm, siger Kurt Mosgaard. Kun et krav skal være opfyldt. Man skal have en militær tilknytning og dermed et militært ID-kort og et MA-nummer, udover at kunne honorere de krav til tjeneste, man forpligter sig til ved sit tjenestested, uanset om man fast tjenestegørende eller tilhører reserven eller hjemmeværnet.
Fakta:
Landsholdene deltager i internationale stævner og mesterskaber i rammen af CISM. Landsholdsudøverne indkaldes til idrætsmønstringer og konkurrencer Krav for at være med på landsholdene er en militær tilknytning, MA-nummer samt militært ID-kort. Og så skal man naturligvis være blandt de udtagne. Center For Idræts konkurrenceelement står for de militære landshold. I år har der været afholdt nordiske mesterskaber i orienteringsløb på Fanø samt nordiske mesterskaber i skydning i Varde/Vingsted/Nymindegab. Senere på året er der World Games, som er det militære OL. Kontakt til landsholdene: Sejlsport – sportschef CSG O. Stampe 72 81 96 82 Militær 5-kamp – sportschef KN D. K. F. Hansen 26 89 70 07 Marine 5-kamp – sportschef CSG Erik L. K. Madsen 20 80 06 47 Skydning – sportschef OK K. Trap 25 16 42 28 Orienteringsløb – sportschef MJ M. L. Rasmussen 25 13 54 06 Faldskærmsudspring – sportschef OL K. Niebuhr 53 83 10 11 |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Prinsens Livregiments Soldaterforening - Stiftet den 20. marts 1918 |