|
Uventet besøg af forsvarschefen
Overraskelsen var stor for major Erik Jensen, da forsvarschefen general Peter Bartram dukkede "uventet" op i PLR Mindestuer på Viborg Kaserne. Erik havde blot fået at vide, at en tidligere PLR soldat Peter Jensen, som havde opholdt sig meget i udlandet (USA og Sjælland) ville komme på besøg for at aflevere noget til mindestuerne. Overraskelsen og glæden blev ikke mindre, da generalen overrakte Erik Forsvarets Medalje for Særlig Fortjenstfuld Indsats på baggrund af Eriks store indsats for etableringen, drift og videreudvikling af mindestuerne. I hemmelighed var der indforskrevet familie, gode PLR venner, presse og borgmester Torsten Nielsen og arrangeret en bid brød, så de store smil var fremme. Generalen fremhævede den store indsats som bl.a. blev udført af de frivillige ved mindestuerne, og den store betydning dette har for veteraner og forsvarets ansatte. Hjertelig til lykke til Erik, familien og frivillige ved mindestuerne!
Mvh |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Prinsens Livregiments Soldaterforening - Stiftet den 20. marts 1918 |