![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Opbakning fra selveste Præsident Trump... Af Kurt Mosgaard, Landsformand Man kan sige meget om ham, Præsident Trump, men han har fået sat fokus på den manglende opfyldelse af NATO´s gensidige aftale om, at NATO-lande skal bidrage med mindst 2 % af deres BNP til vores kollektive forsvar. Danmark anvender pt. kun ca. 1,17 %, og reelt er Forsvaret endnu en gang i en større spareøvelse, som vil reducere vores i forvejen begrænsede operative kapaciteter i Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Hjemmeværnet. Vores dyrt købte indsats i Afghanistan og Irak m.fl. er ikke længere nok til, at de øvrige NATO-lande - især USA og UK – stiltiende vil se gennem fingre med, at vi lader dem betale regningen. Det bliver derfor spændende at følge de forestående politiske forhandlinger i Danmark, som skal føre til et nyt forsvarsforlig gældende fra 1. januar 2018. Vi kommer ikke op på 2%, men er der politisk vilje til at ændre udviklingen og gradvis øge forsvarsbudgettet? Forsvarsbudgettet skal ikke øges for dets egen skyld! Men ser vi på verdenen omkring os, så er der i høj grad behov for, at vestlige lande som Danmark forbedrer deres evne til at forsvare vores lande og værdier, at afskrække folk med onde hensigter samt bidrage til fred og udvikling i verdenen omkring os. I dag kan den samlede danske hær kun forsvare en brøkdel af Danmark, og vi er nu stort set fraværende i FNs fredsbevarende missioner. Jeg håber derfor, at vore politikere vil vise sig deres opgaver voksne i de kommende måneder.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Prinsens Livregiments Soldaterforening - Stiftet den 20. marts 1918 |