|
Med landsholdet til Schweiz og Finland Af Kurt Mosgaard
JDR, PLS og JDRI var godt repræsenteret på de danske militære skydelandshold, som deltog i de militære verdensmesterskaber i skydning i Schweiz fra 28. maj til 6. juni og i de nordiske mesterskaber (MNM) i Finland fra 24. til 29. juni. De danske skytter høstede pænt af både hold og individuelle medaljer, hvilket er flot i betragtning af, at mange af konkurrenterne er helt eller delvis professionelle sportsudøvere. Til VM deltog der ca. 50 lande med 500 skytter og trænere. I MNM deltog Danmark sammen med Finland, Norge og Sverige. Der konkurreres inden for forskellige discipliner efter stort set samme regler, som anvendes til olympiader og andre civile stævner: 300 m, standardgevær – præcision og hurtigskydning (herrer) 50 m, salongevær (kvinder) 10 m, luftgevær (kvinder) 25 m, grovpistol, præcision, duel og hurtig (herrer) 25 m, sportspistol, præcision, duel og hurtig (kvinder) Feltskydning (kun MNM) Der skydes med særlige sportsvåben, som kan udlånes af Forsvaret til bruttoholdenes medlemmer. Et af de mest bemærkelsesværdige resultater blev opnået af KS-R Steffen Olsen fra JDRI, som til VM skød 590 points på 300 m med 20 skud liggende, 20 knælende og 20 stående – det er ny verdensrekord. Der er plads til flere dygtige og træningsvillige skytter på bruttoholdene. Det kræver en solid træningsindsats og deltagelse i mange civile konkurrencer. Det giver imidlertid også mulighed for at dyrke en fantastisk sport samt få oplevelser, personlig tilfredsstillelse og venskab med andre danske og udenlandske skytter. Kontakt gerne OS Gitte Vinther Nielsen i Panserbataljonen for yderligere info.
Mvh
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Prinsens Livregiments Soldaterforening - Stiftet den 20. marts 1918 |