Sidste nyt fra Viborg afdelingen
Fugleskydning
Ved den årlige fugleskydning lørdag den 20. september i
Prinsens Livregiments Soldaterforening, Viborg afdeling, med
15 deltagere, blev formanden, Peder Korshøj, Rødkærsbro, ny
fuglekonge. Dagen startede med et flot morgenbord arrangeret
af sidste års fuglekonge Karl Buksti, bistået af fru Lissy.
Herefter blev skydningen åbnet af Karl Buksti.
Efter skydningen var der
præmieoverrækkelse og fælles frokost. De øvrige resultater
var: Kronen: Svend Erik Bjørnholt, Demstrup, halsen: Bent
Svejstrup, Viborg, højre vinge: Pauli Johansen, Viborg,
venstre vinge, æblet og halen: Aage Pedersen, Viborg,
sværdet: Denis S. Nielsen, Viborg. En god dag og flot vejr.
Reserver allerede nu den 29. august 2015 til næste års
fugleskydning.
Den afgående fuglekonge,
Karl Buksti lykønsker den nye, Peder Korshøj.
Hvervekampagne for nye medlemmer
I Viborg afdeling er der i 2014 en hvervekampagne for
tegning af nye medlemmer, hvor man deltager i lodtrækning om
3 x 1 flaske rødvin. Indtil nu har 6 medlemmer på denne måde
tegnet 14 nye medlemmer. Tak for jeres indsats. Det er en
mindre tilbagegang fra 2013. Men hvis foreningen skal
fastholde sit medlemstal, mangler vi din tegning af nye
medlemmer!!!
De fleste af jer har kontakt til
én eller flere tidligere soldater fra Prinsens Livregiment.
Det kan nås endnu. Meddel kontaktmulighed til nye medlemmer
til Peder Korshøj, tlf.: 23 32 43 66 eller på e-mail:
pkorshoej@youmail.dk. Hvervekampagnen fortsætter i 2015.
Bestyrelsens Visioner for 2015
Bestyrelsen har besluttet tilnærmelsesvis at fastholde de
samme aktiviteter i 2015 som i 2014. For at fastholde
medlemstallet skal der ske yderligere hvervning af nye
medlemmer med aktiv medvirken fra medlemmernes side.
Det er bestyrelsens hensigt at
deltage i lokale aktiviteter og at være synlig i
lokalområdet bl.a. ved aktiv pressepolitik. Der skal fortsat
være medlemstilbud i form af kammeratskabsaftener og
skydning. Andre aktiviteter kan iværksættes efter
medlemmernes ønske.
Aktiviteter i 2015
Februar: Der planlægges en ”øl-aften”
12. marts: Generalforsamling
April: Kammeratskabsaften med Dragonforeningen
12. maj: Aftenudflugt til den nye Vestre Landsret i Viborg
13. juni: Jubilarstævne
29. august: Fugleskydning
22. oktober: Bowling
29. november: Julefrokost
Ændringer kan forekomme. Alle aktiviteter vil blive nærmere
omtalt i bladet.
Bestyrelsen i Viborg Afdeling ønsker alle medlemmer og
pårørende en glædelig jul og et godt Nytår.
Med venlig hilsen
Peder Korshøj |