National flagdag i Viborg
Af Kurt Mosgaard,
landsformand PLS
Viborg er en herlig by med et
hyggeligt bymiljø. Oven i købet er man glade for soldater og
civile udsendte, som bidrager til en bedre verden og
sikkerhed for Danmark og danskerne samt nytilkomne.
Det viste byen igen på den
nationale flagdag, hvor ca. 200 borgere mødtes i Domkirken
for at hædre vore udsendte og påskønne de pårørende for
deres afsavn og tab. Byen var igen flagklædt, tilmed
bybusserne havde fået monteret Dannebrogsflag i dagens
anledning.
Programmet var omfattende og
værd både at høre og se på. Kirkelig handling i Domkirken
med en meget tankefuld prædiken af biskop Henrik Stubkjær.
Fremragende messingshornsblæsere fra Prinsens Musikkorps.
Skjønne og vellydende kvinder fra Viborg Damekor. Fjorten
faner i faneborgen i strid blæst. En fin tale af borgmester
Torsten Nielsen på Margretheplænen med efterfølgende
nedlægning af krans ved mindestenen. Og til afslutning en
uformel reception i Sognehuset for alle, hvor vi blev fri
for flere taler ;-).
Borgmesterens tale indeholdt
også en præsentation af Viborg Kommunens nyansatte
veterankoordinator, Michael P. Vester, som selv har erfaring
af Afghanistan. Et fint tiltag fra kommunens side, hvor
målet er en bedre koordineret indsats for kommunens
veteraner.
Stor tak til både borgmester,
kommune, biskop og Domkirke og øvrige medvirkende. Ikke
mindst en stor tak til ”Komitéen til højtideligholdelse af
5. September med Egon Kj. Bak i spidsen.
Godt gået Viborg!
Viborg Kommunes
veterankoordinator, Michael P. Vester.
Se webmasters billedserie fra flagdagen |